Velkommen til PG Tølløse:
Seneste nyt:
August 2010:
Spillet er nu bestilt og betalt fra Airtow i Slovenien. Spillet er en payout. Vi har bestilt det med alle de features der kan fåes. Idag d. 5.8 bliver spillet testet og senere på ugen tager Martin Kroager spillet med på vejen hjem fra en lang og efter sigende fed flyveferie i Slovenien med 100 km ture hver dag.
Vi er nu på udkig efter en 4x4 bil med lad og allerhelst med automatgear. Så hvis du har kendskab til en sådan bil - til maks. 12.500 så slå på tråden til Hans Henrik 26 16 20 61.
Hvis alt spiller maks skulle vi være klar med vores eget spil inden udgangen af august.
juni 2010:
Holbæk Kommune har reserveret 20.000 kr i tilskud til PG-Tølløse. Pengen vil blive udbetalt snarest. Herefter kan vi gå i gang med at finde den bedste løsning på hvilket optrækssystem vi skal have fat i, da vi nu har over 40.000 i kassen takket være et lignende tilskud fra DIF.
Juni 2010
Klubben har fået permanent tilladelse fra SLV til optræk i 1500 ft MSL for hangglidere og paraglidere fra pladsen i Tølløse
maj 2010
Klubben er blevet registreret hos DHPU og DIF og er nu fuldgyldigt medlem.
Pg-Tølløse er en nystiftet klub der sørger for at få dig og din skærm i luften over sjælland.
PG-T har indgået en aftale med Tølløse svæveflyveklub om en prøveperiode over 1 år,
der skal klarlægge procedure, sikkerheden og afviklingen af optræk for paraglidere
på flyvepladsen lige udenfor Tølløse som ligger mindre end en time fra København.
Klubben har fået midler fra DIF til indkøb af eget optræksspil, og er i øjeblikket ved at finde
de sidste midler til købet af spillet.
Vær med til at støtte klubben og den udvikling ved at melde dig ind i klubben.
Medlemskab af PG-T i 2010 er 200 kr.
Indmeldning se her
Efter prøveperiodens udløb med Tølløse svæveflyveklub vil der blive fastlagt et permanent
gebyr, som også inkludere brug af klublokaler, hangar, campingplads mm.
I prøveperioden vil der blive optrukket vha. xc-sjællands scooter til en optrækspris af 50 kr. pr. tur.
Følg med her på siden for datoer hvor der er optræk - medlemmer får tilsendt mail.
Velkommen til klubben med hang til snor!
.